I foreningens levetid er der anskaffet mangt og meget til fælles nytte og fornøjelse:

Bålplads

Det har været oplagt at anlægge en bålplads med bænke på et område ved bækken. Til fælles glæde er der anskaffet et bålsted med grillrist og pander til pandekager.


 

Drivhuset

Drivhus

Takket være en generøs gave fra én af andelshaverne råder foreningen over et dejligt drivhus anbragt ved bækken. Der er sædvanligvis plads nok til, at deltagerne i fællesarrangementerne kan hygge sig og spise i ly for regn og blæst – midt i det grønne. Drivhuset bruges også af andelshaverne til fødselsdags- og andre fester. Man kan sikre sig, at det er ledigt ved at skrive sig på en kalender, der ligger fremme på et bord i drivhuset.

Redskabsrum og Værksted

værksted 1600  maskiner

Sommeren 2013 fik foreningen bygget et stort kombineret redskabsrum og værksted. Foreningen råder efterhånden over en del maskiner, så der var ikke længere plads nok i de to små eksisterende redskabsrum. I det nye skur er der også blevet plads til en værktøjsvæg med allehånde værktøj og et praktisk værkstedsbord, som handymen og -kvinder kan benytte. Der er også etableret et cykelophæng i skuret.

Trailer

Foreningen har en trailer, som udlånes gratis til andelshaverne. Den er ikke kaskoforsikret, så hvis man kommer til f.eks. at slå et lygteglas i stykker, skal man selv udbedre skaden. Hvis man vil sikre sig, at den er ledig, kan man bestille den forud på en kalender i redskabsskuret.

 

IMG_2382

Frugthave

På et område i fællesarealet er der plantet en lille frugthave – der er flest æbletræer, men et par pæretræer er kommet til.Frugterne er til fælles fornøjelse, og høsten plejer at være så stor, at alle kan få del i den.